Priser
Vinder af Orlaprisen 2023 i kategorien 'Fantasy'
Læs mere om prisen og de nominerede her.
Årets Danske Fantasydebut
Vinder: De glemte vogtere af Andreas Boeskov. Forlag: Gyldendal.
Juryens begrundelse:
"Dette års vinder af debutantprisen er en historie om at finde sin plads i verden – og hvor langt man er villig til at gå for at beholde denne plads.
Der bliver berørt temaer som venskaber og loyalitet. Vi lærer at selv den mest overraskende person, kan gå hen og redde dagen – hvis bare man giver personen muligheden og rammerne for det.
Det er en helt unik verden, hvor dem der normalt ikke ses som de stærke og dem der skal kæmpe, netop er dem der skal slås for os alle sammen.
Dog er det også en historie der behandler de mørke sider af folk. De sider der gør at man vil gøre alt for at opnå magt og viden – koste hvad det vil. De sider der gør at man vil gå langt – måske for langt – for det man tror, er det rigtige.
Fantasien får frit spil. Vi bliver præsenteret for tesen om hvad der ville ske hvis der var hold i eventyrerne og at man som voksen måske har mistet lidt af evnen til se og forstå fantasien.
Der var fuld plade hos både læserne og juryen.
Årets Debut er kategoriseret som en børnebog – lad jer ikke snyde af forsiden, den kan bestemt læses af både børn og voksne. Og så vil alle dommerne gerne have næste bind – nu tak!"
Nomineret til Orlaprisen 2022 'Bedste handling'
Læs mere om prisen og de nominerede her.
Nomineret til 'Årets bedste tween-bog' 2022 af Københavns Børnebiblioteker